Sub Pop Records
Historien
Sub Pop blev dannet i Seattle 1986 af Bruce Pavitt og Jonathan Poneman og allerede et par år efter, begyndte hypen omkring selskabet at vokse betragteligt. De var stort set egenhændigt med at promovere den specielle Seattle lyd, der startede hele grunge bølgen. Udgivelser med bla. Soundgarden og Mudhoney fik stor kommerciel succes, senere hen da
Sub Pop skrev kontrakt med Nirvana og udgav deres første album "Bleach" i 1989 satte de for alvor deres navn på verdenskortet.
Nirvana forlod dog kort efter Sub Pop til fordel for Geffen Records, ligesom mange af de andre bands ligeledes valgte at skifte til de store pladeselskaber. Som konsekvens heraf, valgte Sub Pop i 1995 at indgå en samarbejdsaftale med Warner records der overtog 49% af selskabet. De åbnede herefter kontorer verden over og investerede i mange bands uden dog at opnå den samme store succes som tidligere.
Derfor nedjusterede Sub Pop deres aktiviteter og valgte igen udelukkende at operere fra Seattle. Siden har der været lidt stille om dem i den brede befolkning de senere år - men så i 2001 kom det nye kuld - den nye generation af indie-rock bands.
Sub Pop's revival
I 2001 udgav Sub Pop The Shins' debut album den indie-rockede og lidt retro lydende "Oh, inverted world". Albumet vandt en del genlyd, men det var først da gruppen fik 2 af deres sange med på soundtracket til filmen "Garden state" at både de og Sub Pop navnet igen nåede mainstream radaren.
Indie-rock, roots-rock og den alternative folk-rock var nu for alvor ved at løfte sig væk fra undergrunden og Sub Pop blev endnu engang trendsættende på den alternative musikscence.
I dag er Sub Pop igen et meget succesfuldt selskab, med en masse populære og godt anmeldte bands i deres stald.
Udover the Shins, er det især bands som Band of horses, Wolf parade, Iron & wine, CSS og Blitzen trapper som er med til sætte den musikalske dagsorden på indie scenen idag, både hvad angår kvalitet og salgstal.
Det var dog endnu engang the Shins der som det første Sub Pop band fik en placering på Billboard's top 10 liste - da deres 3. album "Wincing the night away" nåede helt op på 2. pladsen.
Så det er derfor helt klart værd at holde øje med hvad der bliver udgivet på Sub Pop - navnet er blevet synonymt med kvalitet og generelt bare god musik!...
Du kan besøge Sub Pop's hjemmeside.
Se hvilke Sub Pop udgivelser du kan låne på bibliotekerne
Du kan også downloade musik med en masse Sub Pop bands på netmusik.dk.