Mike Viola - troubadourens lærling
Tim har prøvet kræfter med forskellige andre sangskrivere og har bl.a. været til 'træf' i L.A. En af dem han swinger med sangskriveren Mike Viola, som Tim har mødt i New York. Viola har co-skrevet teksten på Superior og kommer til at være opvarmning for Tim når han og band spiller på Vega til februar.
Mike Viola varmer op for Tim C. på Vega til februar
- Jeg ser Superior som en fem år ældre storebror til Honeyburst og oplever den som en lysere plade end forgængeren, vurderer Tim Christensen.
Der er gået fem år siden Tim C. Sidst var albumaktuel, men det føles måske kortere, fordi hans sange simpelthen har så langt et offentligt liv. Når hans ørehængere først tikker ind på landets radiostationer vil de bare ikke ud igen. Men nu er han der igen med et nyt album der indeholder i alt 12 skæringer, selvom der på et tidspunkt var 25 af slagsen på opslagstavlen.
- Ja, det var omtrent så mange der var tale om, men nogle af dem var mere skitser end rigtige sange, men nogle numre har jeg længe i systemet og de kan jo altid tages op igen. Fx stammer Jump the Gun fra Honeyburst tilbage fra perioden omkring Secrets on Parade men den overvintrede så at sige.
Noget tyder dog på at vi ikke kommer til at vente yderligere fem år før der kommer en opfølger til Superior. Tim er allerede ved at være studieklar igen.
- Jeg har tænkt lidt på at gå i studiet igen allerede til foråret. Vi turnerer typisk fra torsdag-søndag, og så kunne jeg indspille tirsdag, onsdag. Det er min plan lige nu i hvert fald.
Succesalbummet Honeyburst fra 2003
Seinfeld
Der bliver ikke meget tid til overs for Tim. Først en lang promo-periode med interviews og håndtryk og derefter på landevejen og i studiet på fridagene. Det lyder lidt af arbejdsnarkomani, men Tim kan også sagtens slappe af og dyrker i fritiden, med stor passion, såvel tv-serier som sjældne vinylplader.
- Efter den intensive turnevirksomhed efter Honeyburst + produktionen af Abbey Road DVD'en har jeg brugt en del af tiden på at slappe af, bare at være og at nyde hverdagen. Så har jeg en hang til tv-serier og har fået købt mig nogle sæsonbokse. Fx er jeg ret vild med Seinfeld, Frasier og også Friends; den er skruet godt sammen. Der er også en super serie som hedder Flight of the Concord .
Og så er Tim en passioneret musiksamler. Først og fremmest af gamle vinylplader, gerne med obskure psykedeliske bands fra sen-60erne.
- Jeg ser det lidt som at gå på skattejagt. Jeg elsker at finde gamle plader med små ukendte perler på, jo mere ukendt jo bedre. Jeg hører næsten kun vinylplader, og køber også nye plader som fx Kings of Leon på vinyl. Men det sjoveste er de gamle støvede. Her kan jeg anbefale bands som Kaleidoscope, Grape Fruit, som er lidt i stil med Pink Floyd på Piper at the gates of dawn. Så er de lidt mere kendte Pretty Things of en irsk sangskriver ved navn Fionn Regan værd at nævne.
Tim kan li' musik der klinger af Pink Floyds debutalbum Piper at the Gates of dawn
Kernefamilien
Tim er til hjemlig hygge og bor i en fantastisk to etagers lejlighed på Frederiksberg, hvor interviewet finder sted. Og hvad er hjemlig hygge uden kærlighed. Sidstnævnte et emne som bliver vendt og drejet på hovedet på Superior. Den dejlige, den underfundige, den besværlige og den brutale kærlighed. Tim har selv været i gennem to forhold siden Honeyburst, og såvel supermodellen Cecilie Thomsen som den portræterede Michelle (Song for Shelly) kan genkende sig selv i flere af sangene, fortæller Tim. De har begge hørt pladen og er tilfredse med resultatet. Pt. er Tim single og efter eget udsagn 'married to his music' men det betyder ikke at drømmen om kernefamilien er droppet.
- Jeg ser da mig selv i en familie med tiden, sådan er det bare ikke gået endnu. Nu er jeg midt i 30erne så det med at få børn tidligt blev det altså ikke til. Men jeg så da gerne at der løb et par kids rundt på et tidspunkt, og de kan nå at komme endnu.
Tims eks-kæreste og eks-Bond pige, Cecilie Thomsen. Foto: totalformat.com
Perfektionisten
Men der er ingen rangler eller tøjdyr at spore hjemme hos Tim. Indtil videre er hjemmet proppet med alskens musikgear, musikblade og en imponerende vinylsamling. Alt i sirlig orden og system, og vidste man det ikke i forvejen afslører hjemmet at der gemmer sig lidt af en perfektionist og kontrol freak i Tim Christensen, hvilket også er emnet i titelnummeret, der fungerer som en slags ledetråd for hele albummet.
- Jeg indrømmer at jeg er perfektionistisk og lidt af en kontrol freak, både i forhold til min musik og i kærligheden, det er ikke altid lige let, men Superior handler netop om at slippe kontrollen og ikke at være bange for det. Men jeg har en tendens til at alt altid kan være lidt bedre, og har svært ved at blive rigtig tilfreds. Men jeg er nu meget tilfreds med albummet Superior. Selvfølgelig håber jeg på at den kommer ud og får et publikum, men først og fremmest er det en personlig kamp - og den føler jeg, at jeg har vundet.
Tim Christensen anno 2000 Foto:dpasoundco.uk
Hvilket publikum tror du at du får i tale på Superior, det samme som på Honeyburst?
- Det ved jeg virkelig ikke. Singlen er blevet rigtig godt modtaget og det er virkelig rart. Sidste gang fik jeg, specielt med Right next to the right one fat i en kæmpe publikum langt udover det sædvanlige rockpublikum, om det vil lykkes denne gang, har jeg virkelig ingen anelse om. Det får vi at se. Som sagt er den personlige kamp det vigtigste, men jeg håber ikke, at det er noget jeg kun selv er glad for, der må meget gerne være nogen som vil lytte med derude.
Tandlægerock
Så der har været lidt af et forventningspres?
- Ja, Honeyburst blev bare ved og ved med at sælge og endte på omkring 130.000 eksemplarer, hvilket i forhold til platin status var mere end vi solgte med Dizzy i sin tid. Det har jeg været rigtig stolt af, men har selvfølgelig givet mig noget at leve op til. Men jeg er meget glad for de to sidste plader, som jeg har indspillet mere eller mindre alene, hvor jeg er mindre tilfreds med Secrets on Parade der blev indspillet med band. Den lyder for steril, der er gået lidt tandlægerock i den, den er ikke så organisk.
I følge Tim gik der tandlægerock i den på debutalbummet Secrets on Parade fra 2000.
Det store udland
Din musik er relativt tidløs og ikke specielt dansk, hvordan har de udenlandske ambitioner det?
- Jeg er godt tilfreds med at have et stort publikum herhjemme, men er der andre lande som vil lege med er det fint med mig. Men hvis hele verden var på ved jeg ikke om jeg kunne kapere det. Sidste gang var der godt bid i bl.a. Norge og Holland og det var rigtig fint. Mit udgangspunkt er at landene selv skal byde ind, det er ikke noget de skal have proppet ned i halsen. Men mener de at pladen vil gøre sig er jeg da principielt åben, men jeg har langt fra brug for noget verdensherredømme. Så har jeg også prøvet suset, da Dizzy i sin tid havde godt fat i det japanske marked. De sidste plader har vist også solgt omkring 20.000 stykket i Japan, og det er da fint selvom der langt fra er tale om den store succes. Men det vil da være sjovt at komme tilbage og spille i Japan.
Dizzy Mizz Lizzy fik i sin tid et mindre gennembrud i Japan Foto: forums.myspace.com
Tim 5 år
På Coveret til Superior ser man en fem år gammel Tim der står og agerer guitarist med en badmintonketcher. På Honeyburst bestod coveret af en fotocollage af kvinder, kreeret af Tims far, der også har en finger med i spillet ved den aktuelle lejlighed.
- Min far er grafisk designer og har også et fotografisk talent. Det betyder at de mange billeder fra barndommen er af rigtig høj kvalitet. Jeg brugte en weekend på at scanne alle de gamle dias over i digitalt format, ca. 500 stk. Her faldt jeg over billedet med badmintonketsjeren. Det er en lille dreng med en drøm. En drøm der er gået i opfyldelse, flere gange.
Nu er du på mange måder ret privat af natur. Du synes ikke det kommer for tæt på, at bruge et barndomsbillede som cover?
Jeg sendte oprindeligt billedet til Oluf (Olsen, Tims tidligere trommeslager, red.) og han spurgte mig om jeg ikke syntes at det var for privat. Men som jeg ser det har jeg intet i mod at være selvudleverende i mine sange, hvor jeg på
Tim Christensen fem år, med hovedet fuldt af drømme. Foto: 'Far' Christensen
andre måder værner om mit privatliv, og ikke optræder i tv-reklamer og alle mulige underholdningsshows. Jeg tænkte over det med billedet men føler ikke at der går noget af mig ved at vise det frem, også synes jeg at det giver albumtitlen en passende form for ironi.
På sangen Follow my lead synger du ´The Angels are on my side´. Er du beskyttet fra oven?
- Jeg er ikke afvisende for indholdet i Bibelen, men har det svært med dem der tror af hvert et ord er den rene sandhed. Follow my lead handler nu mest om at tro på sig selv. Jeg oplever hverken mig selv som religiøs eller som ateist. Teksten er nærmest ment som en smuk, symbolsk metafor.
Når man har englene på sin side kan det ikke gå helt galt:Foto: artstamps.dk
Lån Cd'er med Tim Christensen her
Lyt og download Tim C materiale her
Video til Superior
Superior