Mens hr. og fru Danmark havde sat sig trygt til rette hjemme i stuen i selskab med DR-serien "Livvagterne" valgte 200 overvejende sortklædte folk at tilbringe weekendens døende timer i den mørke klippegrotte på Skindergade i hjertet af København.

Spillestedet The Rock har siden sin fødsel først og fremmest markeret sig med sine jordrystende death metal-koncerter, men på denne første forårsaften i herrens år 2009 var den vanlige streng-baserede spadeflok på scenen i The Rock udskiftet med lydmaskiner, trommer én masse og kampklædte tyskere.

Hovednavnet denne første søndag i marts var det seks mand store band Feindflug, der tidligere har imponeret med opsigtsvækkende koncerter.

Denne aften i grotten var høj grad dedikeret til Industrial-musikken, en stilart der havde sin oprindelse i 70'ernes England med pionergruppen Throbbing Gristle og deres pladeselskab Industrial Records. Flere gange i løbet af denne aften på The Rock var man som hensat tilbage til denne elektroniske tidsalder, hvor Industrial-pionererne banede vejen for nye elektroniske stilarter af den hårdere slags.

Hioctan - tysk EBM med højt oktantal

Første band på scenen var den tyske EBM-duo Hioctan bestående af de to medlemmer Robert Heidrich og Michael Senft fra Rostock. Hioctan er en sammentrækning af ordene i "High octane". Musik med høje oktantal var netop hvad de to tyskere leverede i deres næsten én time lange show. Mens de to medlemmer på skift udsatte mikrofonen for hårdt pres med hidsige tyske kampråb styrede modparten stråler af truende synthlines fra de industrielle maskiner ud i det mørke rum, og gav den sagesløse beskuer oplevelsen af at stå placeret midt i lyd-optagelserne til en horror-film. Selvom Hioctan var første band på scenen leverede duoen et yderst effektivt sæt der sagtens kunne have stået distancen som hovednavn, alligevel skulle det vise sig at intensiteten fra scenen var stødt stigende som aftenen skred frem.

Birmingham 6 - gensyn med de danske Industrial-legender

Næste arsenal af elektroniske støjladninger kom fra det danske Industrial-slagskib Birmingham 6, opkaldt efter den virkelige påståede terrorgruppe "Birmingham Six" - seks mænd som i 1974 blev livstidsdømt for bombninger af to pubber i Birmingham, der kostede 21 mennesker livet og 182 sårede, og senere frikendt i 1991 på baggrund af politiet havde fabrikeret beviser imod dem.

Som det var tilfældet med Hioctan består Birmingham 6 af to medlemmer:  Kim Løhde Petersen og Michael Hillerup. Siden 1991 har de to barndomsvenner udgivet en række albums med deres første udgivelse tilbage i 1994, "Mindhallucination". Koncerten denne her aften var det første fra band'et i fem år, og gensynsglæden med den danske Industrial-stolthed var stor.

Under Birmingham 6-koncerten prydedes bagtæppet med portrætter af tre af medlemmerne fra Birmingham Six-terrorgruppen, imens de to medlemmer af duoen Birmingham 6, Kim Løhde Petersen og Michael Hillerup sendte budskaber om sociale uretfærdigheder i den vestlige verden ud mod det hårdt dansende publikum, akkompagneret af markante elektroniske lydflader og dobbeltvokaler der vækkede minder om det legendariske amerikanske Industrial/cyberpunk -band Chrome.

Intensiteten under Birmingham 6-sættet øgedes markant af den høje og fysisk aktive frontvokalist der i sin statur og sit pagehår kunne være Industrial-musikkens svar på midt-80'ernes Peter A.G. (frontfiguren fra rockgruppen Gnags)

I løbet af den time lange koncert med Birmingham 6 steg den euforiske stemning til kogepunktet og med duoens humoristiske take på AC-DC's "Thunderstruck" var banen kridtet op til det sidste og længe ventede hovednavn Feindflug.  

Feindflug  - følelsesladet og hårdtslående Industrial-orkester

Gennem koncerterne med de to indledende bands havde fræsende guitarsamples været en naturlig ingrediens i  lydbilledet, men med det seks mand store industrial-symfoni-orkester, Feindflug var guitaren for første gang denne aften en fysisk tilstedeværende bestanddel af scenens udstyr sammen med gruppens varetegn: Fire trommesæt.

En af mændene bag aftenens arrangement, min kollega her i portalen, Jens Bang Petersen, havde forinden koncerten beskrevet den hypnotiske stemning der opbygges under koncerterne med Feindflug. Derfor var forventningerne til aftenens hovednavn så tårnhøje at risikoen for skuffelse, ikke mindst ovenpå de første to bands overbevisende performance, var overhængende stor.

Ikke desto mindre præsterede de seks tyskere at levere et sæt der var så intenst at størstedelen af tilskuerskaren måtte ud på gulvet for at få afløb for den pulserende energi fra scenen. Som et arsenal fra en maskinpistol blev publikum bombarderet med den ene hypnotiske storm af trommerytmer efter den anden fra de fire trommeslagere på scenen, kun yderligere intensiveret af de aggressive thrash metal-riffs fra guitaristen.

Også på det visuelle plan formåede aftenens hovednavn at imponere. I bedste Slipknot-stil, havde bandets guitarist valgt at bære en sort gasmaske imens en af de fire trommeslagere åbnede koncerten med gazebind bundet omkring ansigtet og iført en tysk soldaterkasket. På trods af disse opsigtsvækkende påklædninger fra gruppens medlemmer, var den visuelle stemning først og fremmest båret frem af de følelsesladede og til tider brutale sort-hvide filmsekvenser fra 2. verdenskrig der med det ene dystre billede efter det andet på scenens bagtæppe, medvirkede til at skabe en stærk emotionel stemning yderligere forstærket af de atmosfæriske lydflader der blev sendt ud i grotten fra en laptop styret af gruppens sjettemand. Disse stemningsgivende ambient-baserede lydflader stod som en musikalsk skarp kontrast til de hårdtslående akustiske beats og det brutale riffs,  der samtidig var med til at gøre Feindflug's show til det mørkeste og mest følelsesladede performance denne aften.

Med denne følelsesmæssige tour de force fra infernalske trommeaggressioner til emotionelle lydflader i kombination med dystre filmsekvenser fra krigen, formåede Feindflug at sætte et stort og flot punktum på denne imponerende aften i Industrial-musikkens tegn.

En aften hvor alle bands leverede koncertsæt af ypperste kvalitet og med tre forskellige indfaldsvinkler på den post-industrielle musikscene.

En helt igennem fremragende måde at afslutte denne sidste weekend i vinterens kolde og våde tegn, og gå et lyst og solbeskinnet forår i møde!