Året var 1981, da Phil Collins udgav sit første soloalbum, Face value. Allerede inden var han naturligvis kendt som trommeslager i den progressive rockgruppe Genesis siden 1972, og ikke mindst som forsanger i samme siden 1976.
Men selv om der havde været sporadiske optrædener som med-komponist på Genesis-sange, havde Phil Collins aldrig markeret sig som en kreativ kraft af samme kaliber som de andre Genesis-alumni, der alle havde udsendt soloplader: Peter Gabriel, Tony Banks, Mike Rutherford, Ant Phillips og Steve Hackett.
Brandvarmt navn
Alt dette ændrede sig med Face value. Pladen var i den grad et personligt statement, hvor Collins 
selv var sangskriver, musiker og producer, og selv samtlige covernoter var i Collins' håndskrift.
Pludselig var Phil Collins, der dog havde været en særdeles efterspurgt session-musiker i mange år, et brandvarmt navn på en helt ny måde: Han blev en eftertragtet producer, som siden skulle dreje knapper på hitsingler og -album for så forskellige navne som Eric Clapton, John Martyn, Adam Ant, Philip Bailey og Howard Jones.
ABBA-sangerinde
Et af hans første producer-job kom dog fra en uventet kant. Det var såmænd ABBA-sangerinden Anni-Frid Lyngstad, kendt vidt og bredt som Frida, der var klar til at stå på egne ben. ABBA var blevet opløst, og det samme var Fridas ægteskab med ABBA-kollegaen Benny Andersson. Eftersom Face value havde været en rigtig "skilsmisseplade", kunne Frida og hendes management se nogle klare paralleller mellem den svenske sangfugl og den engelske trommeslager. Så Phil Collins blev kontaktet og kunne snart efter sætte sig i flyveren på vej mod Polar-studierne i Stockholm - hvor Genesis i øvrigt to år tidligere havde indspillet albummet Duke.
Med sig havde Phil Collins flere af sine "tro væbnere" fra Face value, først og fremmest keyboardspilleren Peter Robinson, som også spillede med Collins i jazz-rock-gruppen Brand X, og guitaristen Daryl Stuermer, der desuden var fast tour-guitarist for Genesis. Med fra Face value (og visse Genesis-indspilninger) var også Earth, Wind & Fires blæsersektion, The Phenix Horns.
Prominente sangskrivere
Indspilningerne til det, der skulle blive Fridas debut-album Something's going on, begyndte den 15. februar 1982 og sluttede den 31. marts samme år. Repertoiret var en eklektisk blanding, idet pladeselskabet (Polar Music) havde udsendt en "åben invitation" til sangskrivere verden over med en opfordring til at indsende sange til albumprojektet.
Blandt de mere end 500 sange, der var blevet tilbudt, udvalgtes sange af prominente folk som Bryan Ferry ("The way you do"), Stephen Bishop ("Tell me it's over"), Russ Ballard ("I know there's something going on"), Rod Argent ("Baby don't you cry no more"), Tomas Ledin ("I got something") og Georgio Moroder ("To turn to stone").
Der var såmænd også en melodi af det senere Roxette-medlem Per Gessle, som på Fridas opfordring havde sat musik til Dorothy Parker-digtet "Threnody".
Phil Collins havde selv sangen "You know what I mean" med, som han selv havde indspillet på Face value. Det var en rigtig "skilsmisse-sang", som Frida var meget glad for.
Til gengæld afviste Frida og Collins sange af blandt andre Squeeze, Elvis Costello og Joe Jackson. En sang af svenske Caj Högberg, "Shot down in action", blev indspillet, men ikke inkluderet på det færdige album. I filmklippet nedenfor kan du høre bidder af sangen og se Phil Collins fortælle om indspilningerne:
En sludder med sir Paul
Efter at indspilningerne i Polar-studierne var færdige, drog Phil Collins og Frida til London, hvor der blev lagt strygere, harpe og orkester-spor på nogle af numrene. Disse indspilninger blev foretaget i sir George Martins Air Studios, og der var fornemt besøg af både den gamle Beatles-producer og selveste Paul McCartney.
I nedenstående filmklip får Phil Collins og Frida en sludder med McCartney:
Mislykket duet
Det færdige album - Something's going on - blev taget pænt imod af pressen og publikum. Produktionen emmer af Phil Collins, og hans særlige trommelyd er meget markant, især på førstesinglen "I know there's something going on", som blev et hit i flere lande.
Albummet afvigede væsentligt fra ABBA-lyden, hvilket også var Fridas intention. Hun ønskede at stadfæste sin position som sangerinde og solo-kunstner, og Phil Collins spillede en stor rolle i den henseende. Der er næppe heller tvivl om, at hans tilstedeværelse som producer og musiker øgede pladens salgstal.
Dog modsatte Collins sig, at en duet mellem ham og Frida, "Here we'll stay", blev udsendt som single. Sangen var ikke rigtig vellykket og skulle nok ikke have været inkluderet på det endelige album. Så Phil Collins nægtede at lægge navn til den som en single-udgivelse! Måske havde han været mere tilfreds med den solo-version, som udsendtes i 2005 på en udvidet udgave af Something's going on (bestil den udvidede udgave her).
Herunder kan du se videoen til "I know there's something going on":
Arbejdsnarkoman
Phil Collins var i 1980'erne kendt som lidt af en arbejdsnarkoman, og han lå da heller ikke på den lade side, mens han arbejdede på Fridas album.
Nu var han jo i Sverige, så det varede ikke længe, før han kunne opleves i det svenske tv-program Måndagsbörsen, produceret af kanalen SVT.
Den 8. marts 1982 var sangeren, sangskriveren og produceren Rupert Hine gæst i Måndagsbörsen. Han optrådte i programmet med sangen "The set up" fra hans dengang aktuelle album Waving not drowning. Phil Collins havde spillet på albummet (dog på et andet nummer), så Rupert Hine bad ham om at gå med på scenen.
Hér kan du se og høre Phil Collins spille percussion på "The set up":
Ugen efter var Phil Collins tilbage i Måndagsbörsen. Denne gang optrådte han - og Peter Robinson - sammen med den svenske fusionsjazz-guitarist Janne Schaffer.
Nedenfor kan du se Phil Collins på congas sammen med Janne Schaffer i Måndagsbörsen den 15. marts 1982:
Norsk duo
Perioden med Frida-albummet var dog ikke første gang, Phil Collins indspillede med skandinaviske kunstnere. Allerede i februar 1974 var Phil Collins i studiet med den norske vise/rock-duo Tobben & Ero (Torbjørn Willassen og Jan Ero Olsen).
Indspilningen hændte således: Genesis var i Oslo for at spille en koncert (en opførelse af deres endnu uudgivne værk The lamb lies down on Broadway). Mens gruppens øvrige medlemmer tog på fisketur, slog Phil Collins et smut forbi Polygrams studier i Oslo. Her mødte han Tobben & Ero, som arbejdede på deres album Gi meg et hus. De spurgte Collins, om han havde lyst til at spille med, og på den måde endte Phil Collins med at spille trommer på nummeret "Skammens terskel".
"Skammens terskel" kan i øvrigt nu høres på opsamlingspladen 20 beste i Tobben & Eros verden.
Kilder:
Waller, Johnny: The Phil Collins story
