Michael Jackson – kongen af pop - er død

michael jacksonD.25.juni 2009 blev Michael Jackson indlagt med hjertestop på UCLA Medical Center, Los Angeles. Ambulance-reddere fik et nødopkald fra sangerens hjem. Da de kom frem, fandt de den 50-årige sanger uden vejrtrækning. Trods forsøg på genoplivning stod hans liv ikke til at redde. Han blev først erklæret i koma, men kl. 14.26 (kl. 23.26 dansk tid) måtte lægerne give op og erklære ham død.


Adskillige medier over hele verden fulgte begivenheden direkte gennem flere timer, fra ambulancen ankom til hans bopæl i Bel Air, L.A. og til han afgik ved døden. Han døde med familien ved sin side. Michael Jackson efterlader sig tre børn, Michael Joseph, Paris Michael Katherine og Prince Michael Jackson II - og millioner af fans i sorg.


Michael Jackson blev født i Gary, Indiana i 1958. Han var den ene af en søskendeflok på 7, som alle har gjort sig bemærkede i musikbranchen. Faderen, Joseph Jackson, så et stort potentiale i især sine 5 sønner, og var den drivende kraft i dannelsen af gruppen Jackson 5, som i 1968 blev tilknyttet Motown Records. Michaels sang- og dansetalent var åbenbart for enhver og han blev hurtigt gruppens dominerende frontfigur. Gruppen optrådte som opvarmning for de store soulnavne som O-Jays, James Brown, Gladys Knight & The Pips, Diana Ross & The Supremes m.fl. Gruppen blev kørt med hård hånd af faderen og blev en af den amerikanske musikindustris store succeshistorier. Hit efter hit havnede på toppen af de amerikanske hitlister, som eksempelvis ABC, The Love You Save, og I'll Be There.


ThrillerDet var uundgåeligt at Michael Jackson skulle gå solo. Han producerede sammen med Quincy Jones albummet Off The Wall fra 1979. Det blev hans helt store sologennembrud og ved begyndelsen af 80'erne overgik hans popularitet langt brødrenes. Det hele kulminerede i 1982 med albummet Thriller som til dato er en af musikbranchens største sællerter.


I løbet af 90'erne begyndte Michael Jacksons private problemer at vise sig på forskellig måde. Hans status som pop-konge gjorde ham introvert og han udviklede en barnlig attitude i forhold til medierne. Fysisk gennemgik han en gradvis forvandling, gennem en stribe af plastiske operationer, fra en almindelig ung sort amerikaner til en nærmest hvid, androgyn personage med en mere og mere foruroligende og bizar opførsel. Han blev et oplagt offer for sensationspressen og to korte ægteskaber, det ene med Elvis Presleys Datter Lisa Marie Presley, gjorde ikke meget for at ændre det negative image. En retssag, hvor han blev anklaget for pædofili, gjorde en definitiv ende på Michael Jacksons status som superstar.


Alt dette til trods er Michael Jackson indiskutabelt en af popkulturens største ikoner. Hans store og usædvanlige talent er ikke overgået og verden har fået en stribe kunstneriske manifestationer, som altid vil stå som milepæle i populærmusikken.


Fra den 13. juli 2009 til den 6. marts 2010, var det planlagt, at Michael Jackson skulle give 50 koncerter i The 02 Arena i London. Alle koncerterne er udsolgt. Efter sigende var Michael Jacksons planer efterfølgende at trække sig tilbage.


Kort tid efter Michael Jacksons død, har især internetsiden YouTube været et sted, hvor mange folk har givet deres meninger tilkende om den verdenskendte sanger. Under alle hans kunstværker/musikvideoer, kan man se bunker af kommentarer om folks følelser og meninger for ham og hans musik.

 

Du kan låne Michael Jacksons CD'er på biblioteket. Hvis du ikke har lyst til at stå i en reserveringkø kan du downloade dem i stedet for på

netmusik

 
 
Der er ingen kommentarer

 

Skriv kommentar!


 
Navn: E-mail:

 
 
Vis kladde Send
 
 
 

Artikler

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Arkiv

 
 

Community

 

Seneste i forum

 

Seneste blog-indlæg

 

Kommende events