Den Jyske Opera, som med stor succes har gæstet Det Kongelige Teater i de forløbne sæsoner, vender i denne sæson tilbage med to forestillinger. Den første i rækken er Verdis all-time-klassiker, La Traviata, baseret på Alexandre Dumas roman Kameliadamen.
Den engelske instruktør Olivia Fuchs har i samarbejde med sin faste scenograf Niki Turner skabt en smuk og enkel iscenesættelse, der indrammer den tragiske historie om kurtisanen Violetta, der i et kort øjeblik får lov til at smage på lykken men ender sit liv i ensomhed og fattigdom.
Den Jyske Operas chef, Giordano Bellincampi, står i spidsen for Sjællands Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor og en lang række danske og internationale solister. Agnete Munk Rasmussen og Elsebeth Dreisig deles om rollen som Violetta, Alfredo synges af hhv. Sune Hjerrild og David Danholt og rollen som Giorgio Germont synges alternerende af Robert Hyman og Ivan Dimitrov.
Hør indspilninger af La Traviata
Læs om La Traviata , lån en operafører
Se hvad du ellers kan opleve med Den Jyske Opera
Kilde: Det kgl. Teater.