Den tyske tenor Jonas Kaufmann skal optræde i Tivolis koncertsal i København den 31. august 2010.
Kaufmanns optræden er en fejring af Dronnings Ingrid, som ville være blevet 100 år i 2010, og det er Den Almennyttige Forening til Dronning Ingrids Minde, der arrangerer koncerten.
Ved koncerten i Tivoli vil Jonas Kaufmann synge operaarier akkompagneret af Tivolis Symfoniorkester. Kaufmann har tidligere optrådt med lieder i København.
Jonas Kaufmann regnes for et af de nye, store navne inden for international opera, omend han har optrådt på de store scener siden midten af 1990'erne. Jonas Kaufmann har desuden fungeret som indspillende kunstner siden ca. 2000, oftest som operasanger, men også med lied-repertoire. Således har han senest indspillet Schuberts Die schöne Müllerin i juli i år.
Flere indspilnninger du kan låne se artiklen på Musikbibliotek.dk
Billetter til koncerten sættes til salg allerede i dag, onsdag den 21. oktober.
Kilde: Jyllands-Posten