Womex afterparty: Koncert med Stafff Benda Bilili

I går aftes gav gruppen Staff Benda Bilili koncert i verdenskulturcentret Global. En fuldstændig overvældende oplevelse. Man havde nærmest følelsen af at overvære en ny musikrevolution.

 

Staff Benda BililiOrkestrets lyd minder om ingen andre men alligevel om alt muligt. Musikken har en rå autencitet i stil med så forskellige ting som Buena Vista Social Club, Fela Kuti, Zydeco og reggae fra 70'erne. Man kan bedst beskrive det som en mix af afro-rumba, latinrytmer og rige flerstemmige vokalharmonier med et rullende underlag af percussion, hjemmelavede guitarer og håndklap. Der bliver sunget på en charmerende franskpåvirket dialekt,  som kan minde en del - for det utrænede øre - om det "patois" som tales i Louisiana.

 

Orkestret har fortryllet verdens musikanmeldere, især efter udgivelsen af deres første og eneste CD Tres Tres Fort, som udkom i foråret på Crammed Records. Nu har de velfortjent hjemtaget den eftertragtede Womex Artist Award, som netop er blevet uddelt i Bellacentret. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, de er i Danmark.

 

Staff Benda Bilili har levet (og spillet) det meste af deres liv på gaden i Congos hovedstad Kinshasa, i området omkring byens zoologiske have, som er et tilholdssted for hjemløse. Kernen i bandet udgøres af en gruppe af ældre handicappede polioofre som er bakket op af en yngre, akustisk rytmesektion. En af musikerne er en ung 18-årig gadedreng, Roger Landu, som gruppen har taget til sig. Han er en af sangerne og spiller på en énstrenget satonge - et hjemmeopfundet lut-instrument lavet ud af en blikdåse, en bøjet pind og en metalstreng.

 

Det er en helt unik oplevelse at se Staff Benda Bilili live. Alternativt, for de mange, som ikke nåede denne oplevelse, ligger der en del videoer med orkestret på YouTube. De franske filmmagere Renaud Barret og Florent de la Tullaye har fulgt bandet i fem år og har været medvirkende til at sikre dem en pladekontrakt og "markedsføre" dem på netop YouTube, hvor der ligger en hel lille samling af videoer af gruppens medlemmer, der trods handicap, krykker, rullestole både danser, synger og spiller med en livsbekræftende energi.

 

Lån Tres Tres Fortnetmusik

 
 
Der er ingen kommentarer

 

Skriv kommentar!


 
Navn: E-mail:

 
 
Vis kladde Send
 
 
 

Artikler

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Arkiv

 
 

Community

 

Seneste i forum

 

Seneste blog-indlæg

 

Kommende events