Sebastian Dream-Team Tour
koncert
Musikhuset Aarhus, 9.12.2009

Så nåede vi til allersidste koncert - "Den sidste vals" - i Knud Christensens - bedre kendt som Sebastian - "fødselsdagsturné" med et band, som berettiget kalder sig Dream-Team. Et på mange måder STORT orkester: Guitaristerne Niels Henriksen og Perry Stenbäck, trommeslagerne Alex Riel og Klaus Menzer, Morten Kærså på keyboards, sangerinderne Misen Groth og Gry Harrit - og på bas aftenens solide kapelmester Michael Friis. Og så naturligvis Sebastian selv eminent fingerspillende på sin Martin-guitar.

Sebastian-året er ved at rinde ud; vi har oplevet en hyldestplade med unge, danske musikere, Torben Billes monumentale Sebastian-biografi, "Dream-Team Tour'en" med Sebastian Band og hans tres års fødselsdag 19. december 2009.

Store sal i Musikhuset Aarhus var onsdag aften propfyldt med voksne mennesker - 40+ - samt få yngre, som alligevel kender til Sebastians enorme sangproduktion fra bl.a. forældrenes musiksmag og fra skolen. Og publikum var med fra start: Et gigantisk bifald så snart Sebastian viste sig på scenen. En begejstring, som holdt hele den knap tre timers koncert igennem.

Koncerten indledtes med to Sebastian solonumre: En af hans live-favoritter, den 30 år gamle "Hos Ingeborg" og den splinternye "Dejlig indeni" fra hans nyste musical Jernbyrd. Og så kom bandet på scenen og gav en stram, rockende udgave af "Når lyset bryder frem" - et centralt nummer i Sebastians produktion.

Før pausen fik vi store og mindre store hits: Flere numre fra det "kulturkanoniserede" album Stjerne til støv  (1981), en flot udgave af Brecht-nummeret "Sangen om den lille vind", et par sange fra Skatteøen, hvor "Den flyvende hollænder" var skræmmende smuk.

Efter pausen var der gæsteoptræden. Den fynske duo Lasse & Mathilde sang og spillede "Den lille erobrer", en Sebastian-sang fra hans Brecht-forstilling Det gode menneske fra Sezuan. Et anderledes indslag - med en noget andet sound end resten af aftenen.

I 2. sæt var der generelt mere gang i den; en yderst dansant "Lola" fra Sebastians Lorca-tolkninger. En "inciterende flamenco" guitar med Perry Stenbäck. (Hvorfor på stålstrenge i stedet for en "rigtig spansk"?). Samme Stenbäck havde travlt med instrumentskift mellem numrene: Elguitar, steel-guitar, dobro, mandolin, baritonguitar, harmonika, banjo, nyckelharpe (!). En skam, han ikke var længere fremme i lydbilledet.

Sidste gæst var sangerinden Lise Westzynthius, som Sebastian havde spillet med for 3 år siden. En både stor og luftig stemme, som vi først fik at høre i "Linedanseren" (fra Cirkus Fantastica). Et stærkt nummer; en svær, kromatisk sang, som her kun blev akkompagneret af komponistens guitar.

Efter et par hitduetter kørte det strømlinede rocktog med "Hvis du tror du er noget" - her med Morten Kærså på mundharpe. Kærså, som var aftenens mest adrætte på scenen!

Aftenens arrangementer var "klassiske". Helt okay; det var, som det skulle være. Dog havde Sebastians udgave af den gamle soldatersang "Lili Marleen" noget løssluppent over sig, både harmonisk og rytmisk. Og det var et ørespidsende, friskt pust.

Det kan betegnes rimeligt ekstravagant med to trommesæt - men en fornøjelse at følge de to trommeslageres indbyrdes timing. (Alex Riel tog sig dog også nogle pauser i 2. sæt.)

Efter to obligatoriske ekstranumre ("Romeo" med 12 kunstnere på scenen !) fik vi et ekstra ekstranummer med Sebastian solo. Og ringen blev sluttet: Den hudløst smukke "Rose" fra 1972.

Denne festaften havde en stor lyd - jeg kunne have ønsket mig de brilliante guitarister tydeligere i lydbilledet. Et håb om, at det ville blive justeret senere i koncerten blev ikke rigtigt indfriet. De to synkrone trommeslagere lagde en præcis rytme, selvom stortrommerne ikke var de dominerende. Bunden blev til gengæld fyldt godt ud med Michael Friis' syngende båndløse Mørch-bas.

Og komponistens stemme holdt stort set ... ("Hodja fra Pjort" var lidt flosset og ikke helt stram i orkestrets akkompagnement.)

Sebastian har  jo aldrig været den store rocksanger, og stemmen er blevet endnu mere skrøbelig. Men hans musikalitet er intakt, så sangen bliver stadig båret.

En aften med nostalgi - en aften med Dream Team: stof til drømme; ikke så mange drømme om fremtiden, men søde erindringsdrømme, hvor Sebastians sange har medvirket - et-eller-andet sted ... Og den ultimative drømmemaskine: Jeg kan ikke forestille mig et bedre Sebastian Band.

Til lykke med fødselsdagen!