... hvis man har hang til skjorte (og måske slips, der er dog ikke krav til påklædningen!), Motown- og Northern soul-inspireret musik og aflægger spillestedet Loppen på Christiania et besøg på fredag den 29.01. 2010 ved 20-tiden.
Anledningen er at den tidligere frontmand i The Movement, og leadguitarist i The Breakers, Lukas Sherfey, giver sin første, og indtil videre eneste koncert med band, i Danmark.
Han har ved tidligere lejligheder været solo-support for Babylove & the van Dangos, og udgav sit første soloalbum Soul vacation for godt et år siden. Stilen og inspirationerne i musikken kommer flere steder fra, blandt andet Motown og Northern Soul, men også Mod og Ska-scenen, og det er yderst dansabelt.
Hvad kan man forvente sig?
Der er lagt op til varm aften med feel-good musik, et velklædt band og god stemning (og shuffle-rytmer), man kan samtidig opleve et backingband bestående af rutinerede kræfter fra den danske musikscene.
Ud over Lukas Sherfey selv består bandet af Stefan Andersen på trommer, Chandu Chodavarapu på bas (begge ex-The magic bullet theory), og Jeppe og Kristian på saxofon og trombone (Baby love & the van Dangos).
Med aftenens navn og god stemning kan man også forvente sig en god blanding af rock, Northen-soul og motown. Setlisten vil med al sandsynlighed være en god blanding af Sherfey's bagkatalog fra tiden med The Movement og hans nuværende solokarriere, så der er masser af materiale. Derudover kan man formentligt også lægge øre til et par ny numre der netop er blevet tilgængelige på nettet.
På en, efter al sandsynlighed, råkold fredag aften i januar, kan man få varmen til en gang sveddryppende iørefaldende soul-rock.
Så tag ud på Loppen og dans og drik et par øl på fredag. Dørene åbner kl.20.00, (opvarmningsbandet er endnu ikke offentliggjort) og det koster 60 kr.
For smagsprøver på musikken og yderligere informationer se:
Samtale med Scherfig på Musikbibliotek.dk
http://www.myspace.com/lukassherfey
http://www.youtube.com/lukassherfey
Loppens hjemmeside: www.loppen.dk