Så du DR 2 søndag eftermiddag den 30. januar, hvor Marin Alsop snakkede om bl.a. Leonard Benstein, og hvor man oplevede at se Bernstein dirigere og siden hørte Marin Alsop dirigere Benstein, så læs musikbibliotekar Gustav Wieth-Knudsens indlæg om Espansiva, som jeg straks tænkte på under udsendelsen. Indlægget blev første gang bragt på sitet i 2002.

I mit barndomshjen blev der der dyrket en del kammermusik, og jeg deltog da også ind imellem på min klarinet. Min far, som var embedsmand, var tillige en habil sanger og pianist, og han diverterede ikke sjældent med bl.a. Carl Nielsens sange. Men hvis vi skulle høre Nielsen symfoniske værker, kunne det naturligt nok kun ske via torsdagskoncerterne i Radiohuset eller i radioen, ganske som nu om dage. Efter ca. 1956 kunne det også ske via LP-pladen. Jeg syntes f.eks., det var spændende at høre f.eks. Helios-ouverturen, men især Nielsens 1. og 3. symfoni, som Radiosymfoniorkestret havde indspillet med Thomas Jensen som dirigent.

Men i midten af tresserne skete der ting og sager på alle fronter, som alle ved. Jeg var godt igang med at lytte til John Coltrane og Miles Davis og lidt senere også Beatles og Bob Dylan m.fl. Men tilbage til Carl Nielsen, for på den front skete på det tidspunkt også noget skelsættende.

Dirigenten og komponisten Leonard Bernstein kom til København i 1965 for at modtage Sonningprisen, især for sin indspilning af Nielsens 5. symfoni med New York Filharmonikerne nogle år forinden. I maj 65 kvitterede han for prisen ved ikke alene at dirigere, nej han så at sige opførte 3. symfoni (Espansiva) med fakter, tilråb, hoppen på podiet i Odd Fellowpalæet (også transmitteret i radioen). Det kgl. Kapel og sikkert mange andre incl. mig selv var ved at falde ned af stolen. Det var så anderledes, dynamisk, dramatisk iblandet de meget smukke lyriske passager, som værket også består af. Med al respekt for de hidtidige og få danske indspilninger, havde symfonien fået tilført helt nye dimensioner. Nielsen har simpelthen aldrig været den samme siden. Det viste sig da også ret hurtigt, at det var via denne koncert og især indspilningen af den, som gjorde, at Carl Nielsen for alvor slog igennem på verdensplan (som det hedder i den rytmiske jargon).

Det kan man forvisse sig om ved at checke indspilninger af Carl Nielsens musik over årene. Der ikke den dirigent eller det orkester med respekt for sig selv, som ikke har indspillet hans symfoniske værker.

Men - hør eller genhør CD'en med Bernstein, som iøvrigt også indeholder omtalte 5. symfoni med New York Filharmonikerne, som jeg iøvrigt var så heldig at høre live med Bernstein og samme orkester i New York i det nyopførte Lincoln Center i november 1965.

Jeg havde inviteret mit amerikanske værtspar med, som på det tidspunkt var i halvtresserne. De syntes, det var interessant, hvad der blev spillet (en symfoni af Sibelius var også på programmet), men som manden sagde..."det er da noget underlig musik, man komponerer derovre i det nordlige Europa". Det kunne jeg ikke give ham ret i.

Som sagt, start med Bernstein, så kan man altid tage alle de andre indspilninger bagefter, hvis det er det man vil.

Indspilningen er kommet i mange udgaver siden 1965. Her er den nyeste:

Nielsen, Carl

Symfoni. 3 : Sinfonia espansiva. Indspillet i København 1965.

Symfoni nr. 5 Indspillet i New York 1962

Sony Classical, 1993. - (The royal edition ; No. 60)

Carl Nielsen - Symfoni nr. 3 opus 27 / Bernstein
Bestil i Bibliotek.dk

Læs mere om Bernstein på den engelske Wikipedia  eller på LeonardBernstein.com

Oplev Leonard Bernstein eller værker af ham på DVD

Læs om Marin Alsop på DR's hjemmeside

Lån indspilninger med Marin Alsop

Forfatter :  Gustav Wieth-Knudsen, tidligere musikbibliotekar i Lyngby  og Gladsaxe