Balletten Et Folkesagn blev skrevet som et samarbejde mellem balletmester August Bournonville og de to kendteste danske komponister fra midten af 1800-tallet: Niels W. Gade (1. og 3. akt) og J.P.E. Hartmann (2. akt).
Et Folkesagn blev opført
første gang den 20. marts 1854 og fik en stor succes. Siden
har den holdt sig på repertoiret på Det Kongelige
Teater, senest i H.M. Dronning Margrethes scenografi. Særlig
berømt er Brudevalsen, der i dag indgår som
en tradition i mange danske bryllupper.
Inspirationen
Det var Bournonvilles ide. Det første tegn på hans arbejde med balletten er et lille digt, han skrev den 31. januar 1853 til en ung dame i hans families nære bekendtskabskreds. Her beskriver han et af de centrale danske folkesagnsmotiver om tre elverpiger, der danser i kreds om en ung mand, og dette motiv indlemmede han senere i ballettens 1.akt. Et halvt års tid efter, i juli, skriver Bournonville i sin dagbog, at han arbejdede i tankerne med en ny ballet.
Inspirationen til historien kom hovedsagelig fra Just Mathias Thieles udgave af Danmarks Folkesagn (1818-1823), som blev genudgivet i 1843. Herfra tog Bournonville både adskillige situationer, motiver og figurer, og især historien Alterbægere II ligger tæt op af ballettens 2. akt i troldhøjen. Han har handlingen færdig den 16. juli 1853 og renskriver handlingsforløbet, så det i slutningen af måneden kan indleveres til Det Kongelige Teater. Direktøren Johan Ludvig Heiberg skriver tilbage den 23. august, at værket er antaget.
Komponisterne og folkesagnene
Både Hartmann og Gade havde samarbejdet med Bournonville før, så de kendte hinandens arbejdsformer. Det mest vellykkede samarbejde med Gade var musikken til 2. akt af balletten Napoli fra 1842, mens Hartmann på dette tidspunkt overvejende havde samarbejdet med Bournonville om opsætningen af skuespil af Oehlenschläger (Olaf den Hellige) og Heiberg (Syvsoverdag). Derudover var de to komponister grebet af den interesse for folkeviser og folkesagn, der prægede den stigende nationale bevidsthed i midten af 1800-tallet, og flere af deres værker var bygget over temaer fra disse kilder. Det gælder således Hartmanns melodrama Guldhornene og operaen Liden Kirsten samt ikke mindst Gades tragiske koncertstykke Elverskud, der blev førsteopført i Musikforeningen 10 dage efter premieren på Et Folkesagn.
Den unikke ballet
Det særlige ved Et Folkesagn på netop dette tidspunkt midt i 1800-tallet
var dels det nære samarbejde mellem koreograf og komponister,
dels at to af landets kendteste kunstnere skrev ny balletmusik med
tæt sammenhæng mellem numrene. Arbejdet med at
sætte musik til balletter blev normalt opfattet som
andenrangs, og det var ofte mindre kendte komponister eller
musikere, der sammenstillede musikken til dansene med lån fra
andre musikværker. Normalt udarbejdede koreografen en
handlingsgang, hvorefter musikarrangøren fandt nogle
passende stykker til formålet. Denne musik var helt underlagt
dansens præmisser og kunne ikke altid siges at have et
selvstændigt musikdramatisk liv.
I forbindelse med Et Folkesagn samarbejdede balletmesteren med komponisterne om at udarbejde musikken til handlingsgangen. Bournonville havde klare ideer om musikkens karakter og udformning, og den er således ikke blot tilpasset koreografien, men karakteriserer også personerne og miljøet i handlingen. Musikken følger ikke slavisk synopsens opdeling i scener, og den blev en sammenknyttet helhed bl.a. ved udpræget brug af erindringsmotiver på tværs af akterne. En sådan sammenhæng i balletmusikkens enkeltdele oplevede man først for alvor senere i århundredet.
Frem mod premieren
Vi ved desværre ikke, hvornår de to komponister er blevet præsenteret for ideen om Et Folkesagn, deres reaktion på den eller begrundelserne for deres fordeling af akterne. Allerede den 17. september 1853 skriver Bournonville dog i sin dagbog, at han har arbejdet sammen med Gade for første gang, og i den følgende tid samarbejder balletmesteren og de to komponister tæt. I slutningen af oktober afholdes den første indstuderingsprøve, men musikken foreligger sandsynligvis kun i en version for to violiner.
Så går det forholdsvis
hurtigt. I slutningen af november prøver Bournonville
på 1. akt og halvdelen af 2. akt, og Gade kan samtidig
aflevere et færdiginstrumenteret partitur til 1. akt. Lige
før jul overværer de to komponister en prøve og
er meget begejstrede. Den 21. januar 1854 har Bournonville
koreograferet hele balletten, og i første halvdel af februar
er musikken til både 2. og 3. akt færdige i partitur.
Så følger kostume-, dekorations- og sceneprøver
med dekorationer af teatermalerne Christian Ferdinand Christensen
(1. og 3. akt) samt Troels Lund (2. akt) og kostumer tegnet af
Edvard Lehmann. Balletten har premiere den 20. marts 1854 med stor
succes.
Og den blev på repertoiret
Et Folkesagn opførtes stort set uændret i København indtil den 20. september 1867, hvor den blev genindstuderet i revideret form. Her blev bl.a. divertissementet i 3. akt (den såkaldte Polonaise) ændret fra at være en Pas de quatre (fra 1858 Pas de cinq) til en Pas de sept med 3 herrer og 4 damer. Bournonville henvendte sig til Gade om ny musik til dette optrin, men Gade havde for travlt og henviste til balletrepetitøren, komponisten Vilhelm Christian Holm, som omredigerede musikken og indlagde to af sine egne større musikalske afsnit. Samtidig tegnede Edvard Lehmann tilsyneladende nye kostumer og rekvisitter til nyopsætningen. Endelig nykoreograferede Bournonville den store dansescene i 2. akt i 1871 til danserinden Mathilde Price, der dette år debuterede som Hilda.
Balletten har siden holdt sig på repertoiret som en fast bestanddel af Bournonville-traditionen, og den nok mest omtalte opførelse havde premiere den 20. september 1991 med dekoration og kostumer af H.M. Dronning Margrethe. Ved år 2000 havde balletten i København oplevet over 500 opførelser, og det fortsætter ind i det nye årtusind.
Opførelser i udlandet
Bournonville ønskede selv at
opføre Et Folkesagn i Stockholm og foreslog det for
ledelsen af Kungliga Teatern i 1859, men det blev dog ikke
realiseret. Til hans store skuffelse blev værket aldrig
opført uden for Danmarks grænser i hans levetid. Fra
1979 og frem har Peter Schaufuss sat balletten op i USA, London og
Berlin ligesom Den Kongelige Ballet har turneret internationalt med
balletten fra USA til Kina.
Brudevalsen
Brudevalsen er et af de kendteste numre fra Et Folkesagn. Allerede ved partiturets udarbejdelse havde Gade ytret, at han ikke var tilfreds med den, men det lykkedes Bournonville at sikre, at den ikke blev kasseret. Valsen blev da også hurtigt populær og kunne bl.a. høres som bryllupssang med tekst i Hostrups vaudeville Familietvist eller Det mærkværdige Aar, sandsynligvis første gang indlagt i opførelsen på Folketeatret i 1857, og i det 20. århundrede fik Brudevalsen endvidere stor udbredelse i forbindelse med bryllupsfester, hvor den stadig er en levende dansk tradition. Desværre ved man ikke, hvornår den for alvor vandt indpas, eller om der har været et særligt geografisk udbredelsesmønster.
LÆS MERE:
Se oplysninger om Det Kongelige Teaters opførelser
Se litteratur, trykte noder og indspilninger i forbindelse med balletten
Se en digital udgave af Hartmanns partitur til 2. akt
Søg litteratur om Niels W. Gade, J.P.E. Hartmann og A. Bournonville i bibliotek.dk
