I den grå vinter er det rart at tænke tilbage på de lange sommerdage. Ikke mindst dem, der lå sidst i august og var fulde af folkemusik. Tønder Festival. Dengang trommede regnen også, men det var ren hygge. Lune dråber mod teltdugen, torden over marsken, og bare ti minutter senere gik man i bagende sol med en øl i hånden, på vej til aftenens musik. Hvor skønt, at man nu kan lægge en skive i cd-afspilleren og genopleve de gode timer i teltene og hallerne.

Hvad skal det være i aften? Eivør? Lúnasa? Nej, lad det blive de lystige spillemænd fra Canada, Le Vent du Nord. Her er deres seneste, Les amants du Saint-Laurent. Man skal ikke mange minutter ind, før stemningen er fin. Musikken er så tæt på mulden, som den kan komme, men serveres frisk, lige på og med humør. De fire musikanter kommer fra Quebec og synger på fransk ligesom La Bottine Souriante og andre grupper fra den egn. Når Nicolas sætter drejeliren i højt gear og Olivier lader violinen danse, og Simon og Benoit presser bagpå med guitar og harmonika, ja, så kører showet med charme og energi, så det vælter ud over publikum - eller ud af højttalerne. De kan li' det, de fyre. Og man har svært ved at holde fødderne i ro.

De, som følger med i den megen gode folk, der kommer fra Canada, kender sikkert allerede Le Vent du Nord. Men gruppen er værd at høre for alle, der holder af keltisk musik tilsat underfundige og poetiske tekster. Det er ren genoplivning. De lyse dage kommer blæsende tilbage.